Få mere ud af jeres uformelle ledere
Uformel ledelse er en kunst, der kan styrke jeres organisation på flere niveauer. Det giver mulighed for at skabe tillid, respekt og følgeskab – både i jeres teams og på tværs af organisationen.
For en uforpligtende dialog om udvikling af jeres uformelle ledere ved at kontakte Torsten Laursen på telefon 53 80 08 80 eller på mail: t.laursen@decanus.dk.

Hvad er uformel ledelse?
Du kender det måske allerede. De personer, som andre lytter til, selvom de ikke har nogen officiel lederrolle. De personer, som kan få tingene til at ske, fordi de har indflydelse og autoritet, som ikke er baseret på en titel, men på relationer, erfaring, ekspertise og en adfærd som er imødekommende. De personer, som er uformelle ledere.
Uformelle ledere er overalt. De findes i alle typer organisationer og teams, og de spiller en vigtig rolle i at skabe resultater og forandringer.
Men uformelle ledere er ikke altid lette at spotte. De har nemlig ikke nødvendigvis et skilt på døren eller et navneskilt på brystet, der fortæller, at de er ledere. De er ofte dem, som andre går til for råd, feedback eller støtte. De er dem, som har et godt netværk, en relevant viden og en stærk personlig fremtræden. De er dem, som har tillid og respekt fra deres kollegaer.


Uformel ledelse handler altså om hvordan du får indflydelse uden formel magt
Forestil dig, at du har en idé til, hvordan din organisation eller dit team kan løse en udfordring, forbedre en proces eller skabe nye muligheder for udvikling og vækst. Forestil dig, at du ved hvem der skal med om bord for at nå i mål og måske også hvordan opgaven og arbejdet skal tilrettelægges. Men, du har ikke nogen formel lederposition eller titel, der giver dig ret til at bestemme eller delegere, formelt set. Hvordan får du så dine kolleger og din chef og måske andre chefer til at lytte til dig, støtte dig og følge dig?
Svaret er uformel ledelse.
Uformel ledelse er kunsten at lede uden formel magt. Det handler om at skabe indflydelse og autoritet, som ikke er baseret på en titel, men på relationer, erfaring, ekspertise og adfærd der er tilpasset de situationer du står i – og de mennesker du står med Det handler om at skabe tillid, respekt og følgeskab blandt dem, du arbejder med og er afhængig af.
Hvor finder vi de uformelle ledere?
Uformelle ledere finder vi mange steder i både offentlige og private organisationer, herunder også NGO’er.
Vi ser dem typisk i stabe som økonomi, kvalitet, HR, lean, marketing, forretningsudvikling m.fl., men Man finder også mange i selve forretningen, hvor de typisk sidder som f.eks. projektledere, i en koordinerende eller arbejdsledende rolle eller med et specifikt fagansvar.
De har ofte titler som f.eks. projektleder, HR-, eller business-partner, x-specialist, teamkoordinator, produktansvarlig, fagansvarlig, koordinator, supervisor og lignende. De kan også have helt andre titler, men det til fælles, at de har ansvar for at ”få noget til at ske”, selvom de ikke har et formelt ledelsesansvar.
Hvorfor er det vigtigt for en organisation at have gode uformelle ledere?
Uformelle ledere kan være en stor ressource for en virksomhed, når de bruger deres indflydelse og autoritet på en positiv og ansvarlig måde. Men de kan også være en udfordring, hvis de bruger deres indflydelse og autoritet på en negativ eller destruktiv måde. Derfor er det vigtigt for en virksomhed at have dygtige uformelle ledere, som kan bidrage til at nå de fælles mål og visioner.
Uformel ledelse er en vigtig og værdifuld kompetence i dagens arbejdsliv, hvor organisationer og teams bliver mere flade, fleksible og tværfaglige. Uformelle ledere kan bidrage til at skabe resultater og forandringer, som formelle ledere ikke kan eller vil. De kan motivere og inspirere andre, og de kan øge produktiviteten og samarbejdet internt i teams og/eller på tværs af organisationen i projekter, andre tværgående initiativer eller arbejdsgrupper eller i tværorganisatoriske ansvarsområder. De kan typisk også være med til at løse konflikter, fremme innovationen og styrke den kultur I ønsker.
I kan udvikle jeres uformelle ledere enten via interne udviklingsforløb og/eller ved at sende dem på eksternt kursus. Læs mere om eksterne kurser HER.
For en uforpligtende dialog om intern udvikling af jeres uformelle ledere, kontakt venligst Torsten Laursen på telefon 53 80 08 80 eller på mail: t.laursen@decanus.dk.